Nobelpriser i fysik i 1920'erne
Top 3 ifølge 103 stemmer fra personer: Albert Einstein · Niels Bohr · Charles Edouard Guillaume. (Opdateret 16. jun. 2020.)
Alle vindere af Nobelprisen i fysik mellem 1920 og 1929, med årstal og officiel motivation fra Nobelfonden. Hvilken opdagelse synes du er den vigtigste?
Automatisk oversat (original i Español). Se originalen
Top 12
-
1
Albert Einstein
1921. For hans bidrag til teoretisk fysik og især for opdagelsen af loven om den fotoelektriske effekt.
-
2
Niels Bohr
1922. For tjenester inden for forskning i atomers struktur og stråling, der udgår fra dem.
-
3
Charles Edouard Guillaume
1920. Som en anerkendelse af hans bidrag til præcisionsmåling i fysik, for hans opdagelse af anomalier i stål-nikkel-legeringer.
-
4
Robert Andrews Millikan
1923. For sit arbejde om elektricitetens elementære ladning og om den fotoelektriske effekt.
-
5
Manne Siegbahn
1924. For sine opdagelser og forskning inden for røntgenspektroskopi.
-
6
James Frank
1925. For hans opdagelser om de love, der styrer en elektrons indvirkning på et atom.
-
7
Gustav Hertz
1925. For hans opdagelser om de love, der styrer en elektrons indvirkning på et atom.
-
8
Prins Louis-Victor Pierre Raymond de Broglie
1929. Til opdagelsen af elektronernes bølgenatur.
-
9
Jean Baptiste Perrin
1926. For hans arbejde med stoffets diskontinuerlige struktur og især for hans opdagelse af sedimentationsligevægt.
-
10
Arthur Holly Compton
1927. For opdagelsen af den virkning, der bærer hans navn.
-
11
Owen Williams Richardson
1928. For hans arbejde med det termioniske fænomen og især for opdagelsen af den lov, der bærer hans navn.
-
12
Charles Thomson Rees Wilson
1927. For hans metode til at synliggøre elektrisk ladede partiklers baner ved hjælp af dampkondensering.
Hvordan er denne rangordning ordnet? Efter folks stemmer: hver ▲ tilføjer et point, og hver ▼ tager et væk. Alle kan stemme og tilføje, hvad der mangler.
Mangler der noget?
Kommentarer (4)
Einstein ganó por el efecto fotoeléctrico, no por la relatividad, dato curioso.
Bohr y su modelo atómico, imprescindible.
Compton y su efecto, lo estudié en la carrera.
De Broglie con la dualidad onda-partícula, siendo casi un estudiante.