De mest berømte vers af Odysseus Elytis (med deres samling)
Top 3 ifølge 37 stemmer fra personer: Ved den første dråbe regn blev sommeren dræbt. · Sorg bliver smuk, fordi vi ligner den. · Den sidste tur er som den første.. (Opdateret 19. nov. 2022.)
Fra det "skøre granatæble" af "Orienteringer" til "Axion Esti" og "Maria Nefeli": digte af nobelpristageren Odysseus Elytis (1911–1996), som alle kender, med samlingen og dens årstal.
Automatisk oversat (original i Ελληνικά). Se originalen
Top 14
-
1
Ved den første dråbe regn blev sommeren dræbt.
Fra samlingen "Orienteringer" (1940).
-
2
Sorg bliver smuk, fordi vi ligner den.
Fra samlingen "Maria Nefeli" (1978).
-
3
Den sidste tur er som den første.
Fra samlingen "Den første sol" (1943).
-
4
Denne verden er den lille, den store!
Fra samlingen "To Axion Esti" (1959).
-
5
Er det det skøre granatæble, der kæmper mod verdens uklarhed?
Fra samlingen "Orienteringer" (1940).
-
6
Mit sprog fik græsk; / det fattige hus på Homers sand.
Fra samlingen "To Axion Esti" (1959).
-
7
Ingen bølge holder ondskab i sit bryst.
Fra samlingen "Orienteringer" (1940).
-
8
Kun den, der bekæmper mørket i sig selv, får sin del i solen i overmorgen.
Fra samlingen "To Axion Esti" (1959).
-
9
Det, jeg elsker, fødes uophørligt. Alt, hvad jeg elsker, er i begyndelsen af alt.
Fra samlingen "Den første sol" (1943).
-
10
Hvad du gemmer i det lynende klare i tiden, vil vare.
Fra samlingen "To Axion Esti" (1959).
-
11
Herregud, hvor meget blåt bruger du for at vi ikke ser dig!
Fra samlingen "Maria Nefeli" (1978).
-
12
Det er en stor ting mand bare at tænke over det.
Fra samlingen "Ta Heterothali" (1974).
-
13
Havet kan ikke tage fejl.
Fra samlingen "Maria Nefeli" (1978).
-
14
En ung kvindes bryst er allerede en artikel i en fremtidig forfatning.
Fra samlingen Tre digte med mulighedens flag (1982).
Hvordan er denne rangordning ordnet? Efter folks stemmer: hver ▲ tilføjer et point, og hver ▼ tager et væk. Alle kan stemme og tilføje, hvad der mangler.
Mangler der noget?
Kommentarer (1)
«Τη γλώσσα μου έδωσαν ελληνική» με τη μουσική του Θεοδωράκη... ανατριχίλα κάθε φορά. Το «Θάλασσα λανθασμένη δε γίνεται» το έχω γράψει στον τοίχο του δωματίου μου.