Lucía Ortiz

De mest berømte vers af Rubén Darío

1. 1 Ungdom, guddommelig skat, / du rejser for aldrig at vende tilbage! / Når jeg vil græde, græder jeg ikke... / og nogle gange græder jeg uden at ville...
2. 2 Prinsessen er ked af det... hvad skal prinsessen have? / Suk flygter fra hendes jordbærmund.
3. 3 Saligt er træet, som knap nok er følsomt, / og endnu mere den hårde sten, fordi det ikke længere føles.